Padeltræning

Vil du blive bedre til padel i 2024? Så læs med her....

PADELSÆSONEN ER I FULD GANG OG NU KAN DU TILMELDE DIG PADELTRÆNING I STØVRING TENNISKLUB

Vi har i sæsonen 2024 engageret Lars Rafn som padeltræner i Støvring Tennisklub. Lars har selv spillet padel i 1. og 2. division og har været træner for både divisions- og seriehold på både dame- og herresiden i Aalborg Padel Klub i tre sæsoner. Derudover har han tilbudt personlig træning i ca. 1,5 år, og har derfor erfaring med træning af stort set alle niveauer.

Vi tilbyder træning på to hold onsdag aften fra 19-22 for de letøvede spillere, turneringsspillere samt øvede ungdomsspillere (fra ca. 16 år)  

Hold 1 (8 personer) starter træning med Lars fra 19-20.30, hvorefter Hold 2 (8 personer) træner fra kl. 20.30-22.

Træningen på disse hold er hovedsageligt med fokus på teknisk træning, hvor der arbejdes med de forskellige slag, samt taktisk træning, hvor der øves spilforståelse og placering på banen. Holdene inddeles som udgangspunkt efter niveau, hvor de mest øvede træner på hold 2. Træningen afvikles over 8 gange med første træning onsdag d. 15. maj 2024 og de efterfølgende 4 onsdage (afhængig af vind og vejr mv.). De resterende 4 gange træning afvikles efter sommerferien.

Prisen er 400 kr. for 8 gange træning.

Tilmelding: For at få inddelt og fordelt deltagere på holdene, bedes du tilkendegive dit ønske om deltagelse i træningen ved besked til Jesper (se nederst), inden første træningsgang. Husk at angive hvilket hold du ønsker!

Plads tildeles efter 'først til mølle' princippet.

Vigtigt: Betaling for kontingent og træning sker via betalingslink på hjemmesidens forside: (https://www.stoevring-tennisklub.dk/).

For tilmelding skriv besked med navn, telefonnr. og holdønske til Jesper på sms: 21646149 eller e-mail jesperoganna@gmail.com.