Kære medlemmer
Kommunens folk har været i fuld gang med banerne i denne uge, så vi afholder standerhejsning søndag d. 25. April kl. 10!!!
Det kræver dog, at der laves bane- og hus-klargøring lørdag 24. April fra kl. 9 til vi er færdige eller ikke kan mere! Der vil være mindst 1 fra bestyrelsen med nøgler og overblik ;-) Kom når du har tid og mulighed!
Det er de lettere ting der skal laves så som sætte ting ind på banen, sætte net op, hænge windbreakers op, fylde grus i de blå tønder, og så er der klubhuset der skal gøres rent.
Bestyrelsen lægger en liste i klubhuset, som gerne må krydses af efterhånden som man når de forskellige ting, så ved vi alle, hvad der mangler at blive gjort.
Kan du ikke på lørdag, men har tid en af de nærmeste dage eller i næste uge, så er du/I velkommen til at tage derned. Torsdag d. 22. April kl 16 skiftes låsen, så man igen kan bruge sin tennisnøgle til at komme ind i huset. Windbreakers er i bænkene foran klubhuset.
Mht bookinger, så husk at alle er blokeret indtil der er betalt kontingent - Jesper fjerner blokeringer hurtigst muligt! Husk at angive hvem og hvad der betales for!!!!
I får snarest et nyhedsbrev med opdatering på alt det vi forventer at tilbyde vores medlemmer i dette 40 års jubilæumsår for STK :-)
Samtidig kan vi fortælle, at vi forventer at afholde generalforsamling torsdag d 6. maj, hvor der åbnes op for forsamlinger på op til 25 indendørs. Vi skriver ud snarest med dagsorden og tilmelding, så vi er sikre på at kunne overholde kravene - bliver vi flere, afholdes mødet udendørs (i tilfælde af godt vejr), eller flyttes til en anden dato.
Hilsen Bestyrelsen