SKRIFTLIG STANDERHEJSNING 2020

10. maj 2020 15:37 , af Lillian Hansen

Standerhejsningen for 2020 bliver flg brev :-)

 

Kære medlemmer

 Med håbet om at banerne bliver super klar til brug i løbet af mandag d. 11. maj, så udsender vi hermed vores Standerhejsning og Corona-retningslinjer, som de ser ud lige nu - når vi hører nyt får I besked!

 Retningslinjerne for Støvring tennisklub er flg:

  • Sprit på alle baner, som skal benyttes af alle ved ankomst, inden man tager slæbenettet, inden du vander (tager fat i håndtaget) og til afslutning.
  • Toiletterne i klubhuset må gerne benyttes, men skal afsprittes (sprayflaske) efter brug, og god håndvask inden man går derfra. Klubhuset må ikke bruges endnu.
  • Træning foregår med max 5 personer pr. bane
  • Ingen omklædning og bad i klubhuset
  • Til træning vil der være bolde, som kun hører til den gruppe! Der er max 10 på 2 baner dvs. 8 spillere og 2 trænere eller 9 +1 - indtil vi får nye retningslinjer.

Gode råd til den enkelte tennisspiller fra DTF:

  • Respekter og efterlev anvisninger fra din klub
  • Ankomst til klubbens banefaciliteter sker tidligst 5 minutter før starttid. Forlad banen 5 minutter før din booking udløber for at undgå for mange personer i klubben samtidig
  • Undgå fysisk kontakt med andre spillere og deres bolde/ketsjere/tasker. Spil med to eller flere sæt mærkede bolde, så kun én spiller rører ved ét sæt bolde
  • Rør ikke ved bænke, netstang, nettet, dommerstol eller andet materiale på og uden for banen
  • Medbring alle drikkevarer hjemmefra til træningen/spillet
  • Medlemmer af forening/klub møder op omklædt og tager hjem efter endt udendørsaktivitet.
  • Enhver træner, leder eller spiller, der udviser selv de mindste symptomer på Covid-19-virus må ikke møde til træning. Dette gælder også, hvis man bor sammen med eller har haft kontakt med en person, der er testet positiv for Covid-19.

Træning: 

Der er ungdomstræning fra torsdag d. 14. maj kl. 16! I tilfælde af regnvejr om torsdagen, så bliver der sendt besked ud om aflysning, og så skal børnene ikke komme, for de kan ikke sidde sammen i klubhuset med de nye retningslinjer! Vigtigt at få registreret mobilnummer til info ved opstart!

For voksne nybegyndere er der igen i år tilbud om voksenintroduktion hver tirsdag kl 17-18.30 og med træningstilbud for hele sæsonen ved indmeldelse efter de først 4 uger. Tilmelding til annettedohm@gmail.com 

Øvede voksne tilbydes træning om torsdagen kl. 17-19 og 19-21 også her er der tilmelding til annettedohm@gmail.com  

For nye til træning: Medbring egen ketcher, men har du brug for at låne en, så har vi reserver, som du låner med hjem indtil du har besluttet dig til om/at du vil købe en. Klubben sælger børneketchere til 200,- og voksenketchere til 400,-

Vores normale arrangementer som “spil og spis”, pinsepop, herre/dame- double stævner ol. kan vi desværre ikke afholde endnu, og den hyggelige afslutning med en øl/vand/glas vin efter spil, må heller ikke finde sted endnu. Det bliver et anderledes tennis år, men vi gør alle hvad vi kan for, at alle kommer godt og aktivt igennem det!

Vi har noget spillertøj i overskud, som kan købes. Det er for kvinder: toppe, t-shirt, skirts, bukser og jakke - og for mænd: t-shirt, shorts, bukser og jakke. Der kommer til at hænge en af hver del i klubhuset, så man kan se, hvad der er at vælge imellem - priser hænger på køleskabet. Der er begrænsede dele, så hvis du er interesseret, så kontakt bestyrelsen, så aftaler vi et tidspunkt til at finde størrelse. 

Bestyrelsen kan altid kontaktes hvis der er nogle spørgsmål eller undringer.

Skolerne er i knibe med at finde udeundervisningssteder til børnene, så de har bedt om at måtte bruge vores baner lidt mere i år - om formiddagen. Hvis nogen af jer har aftalt en fast formiddag, hvor I vil spille, så skriv eller ring lige til mig (Lillian 61668840) for så koordinerer jeg det med lærerne!

Med håbet om et fantastisk godt tennisvejr for hele sæsonen, så erklærer vi Støvring tennisklub 2020 i gang! Hip Hip Hurra!!!!

 

Hilsen Bestyrelsen - Anja, Marianne, Jesper, Annette og Lillian