Spil og spis 19. maj

9. maj 2021 11:09 , af Lillian Hansen

Menuen onsdag d. 19. maj er: Lasagne med forskellige grøntsager og brød.

Stadig max antal på 30, med forventning om at vi spiser ude (husk lidt ekstra tøj), og at jeg (Lillian) serverer, så det kun er mig, der har fat i øseskeer.

Spil og spis er for børn med deres forældre, bedster, mostre, onkler osv., og man behøver ikke være medlem, for vi vil gerne, at I evt. tager naboen og deres børn med også, så så mange som muligt kan få øjnene op for, hvor skønt det er at spille tennis!
Alle banerne er åbne til spil fra kl. 17-18, og så må I bare fordele jer, hvor der er plads og med de sædvanlige coronahensyn! Lillian vil være der til at hjælpe og fordele, hvis I er i tvivl!
Man møder op i tennissko – ikke løbesko, da det ødelægger banerne - og så kan ketsjere og bolde lånes af klubben, hvis man ikke har selv.

Af hensyn til maden, kræves der tilmelding til Lillian senest dagen før, dvs tirsdag kl. 24.00, men så står maden til gengæld også klar på bordet når I er færdige med at spille kl. 18! Vil I have andet at drikke end vand, må I gerne selv medbringe, og der kan også købes øl, sodavand og vin.

Pris: Børn gratis  Voksne (over 18 år) kr. 25.00 pr. gang

Tilmeld til: mail lillian.oplev@gmail.com eller sms på 61668840